Prestefruen Rebekka Dorothea Norman (f. Enger) tok etter bybrannen i 1900 initiativ til oppførelse av et gamlehjem i Sandefjord.
Byens formannskap besluttet 8. april 1903 å la et gamlehjem oppføres på en tomt skjenket av kommunen, beliggende mellom byens sykehus og arresten.

Les mer
Se bilde av stedet idag

8. april 1903 besluttet formannskapet: "Forelægger repræsentantskabet med indstilling om, at man til byggetomt for det vordende gamlehjem for byen skjænker den af reguleringskommisjonen udpegede kommunen tilhørende tomt mod Bjerggaden mellem arresten og sygehuset og rorskarl Hansens enkes eiendom, idet man anbefaler, at tomtens grændse mod vest bliver en linje trukket fra Raadhusets sydvestre hjørne lodret pga den projekterede forlængelse af Torvgaden saaledes, at den bliver parallel med den omregulerede Bjerggade. Tomtens sydgrændse bliver Torvgadens projekterede forlængelse og rorskarl Hansens enkes eiendom og østgrændsen som nævent i skrivelse fra fattigpleiens bestyrelse af 8 april under forudsætning af at gamlehjemmets bygning lægges ved Bjerggaden. " På vegne av Sandefjords formandskab undertegnet ordfører Jean B. Linaae vedtaket 11. april 1903.

Sandefjord private gamlehjem ble innviet 20. august 1908, oppført etter arkitekt Haldor Børves tegninger. Byggingen kostet omring 35.000 kroner. Bygningen er oppført over to fulle etasjer i upusset rød tegl. Gatefasaden har opprinnelig en symmetrisk komposisjon, der en midtrisalitt er skutt frem og kronet med en rundt gavlparti. I midtpartiet finnes to brede vindusakser, i sidepartiene er aksene tre i tallet, og dessuten smalere. Vinduene i annen etasje har svungne overdekninger. Stiluttrykket er en enkel nybarokk.

Ved folketellingen anno 1910 hadde Gamlehjemmet i alt 27 beboere. Blant dem var hjemmets bestyrer, diakonisse Sigrid Bull. Flertallet av beboerne var kvinner.

En branntakst fra 1915 lyder samlet på kr. 655.000,00. Private gaver og legater til friplasser og "hygge for de gamle" holdt liv i institusjonen, men etterhvert betød nok de kommunale tilskuddene mest. Ved siden av Gamlehjemmet sto, og fortsatt står, den lille hvite trebygningen som var byens sykehus fra 1857 til 1923 da kommunen overlot bygningen til Gamlehjemmet som pleiehjem for syke gamle, en funksjon bygningen hadde til 1977.

I 1933 ble Sandefjord Private Gamlehjem utvidet med sju meter langs Bjerggata samtidig som det ble bygd en direkte forbindelse til pleieavdelingen i trebygningen og foretatt en del ominnredninger i den bestående bygningen. I tilbyggets kjeller ble det innredet kjøkken, og en automatisk matheis til kr. 2.500,- ble bestilt og installert. Senere, så lenge institusjonen var i drift, ble flere forbedringer gjennomført, men nye tanker om eldreomsorgen voskte etterhvert fram. Gamlehjemmets dager var talte.

I Vestfold Arbeiderblad for 23. mars 1988 kan vi lese: "Etter en meget opphetet debatt i to og en halv time, vedtok Sandefjord bystyre i går med 30 mot 25 stemmer at kommunens driftstilskudd til Sandefjord private gamlehjem skal opphøre fra og med 1989."

19. oktober 1988 sto Gamlehjemmet avertert til salgs og ble deretter ominnredet til småleiligheter.

Kilder: Hougen, Knut: Sandefjords Historie II, s. 360f, samt originalmateriale.

   
https://www.sandefjordshistorie.no